Stress

Stress er betegnelsen for den tilstand der kan opstå i krop og sind, når man bliver belastet. Der findes både positiv og negativ stress.

Positiv stress

Den positive stress er en gavnlig proces der gearer en til at være forberedt på – og klare de opgaver og udfordringer, man står over for. Det kan f.eks. være før og under eksamen eller en tale til familiefesten, hvor mange mærker en let anspændthed og sommerfugle i maven. Den positive stress er kortvarig.

Negativ stress

Den negative stress opstår når man belastes for meget i forhold til, hvad man evner at klare. Negativ stress kan f.eks. være opstået ved, at man igennem en længere periode har kørt på kanten af sin ydeevne. Man kan f.eks. have mange arbejdsopgaver og hele tiden presset sig selv, samtidig med man kan have mange grublerier og frustrationer over, hvordan det hele skal hænge sammen. Stressen kan forklares ved en psykisk, fysisk og adfærdsmæssig reaktion på nogle vigtige forandringer, der sker i ens liv. Forandringer der overstiger ens kapacitet til at tilpasse sig. Negativ stress kan føre til helbredsproblemer. Læs mere om negativ stress og kognitiv terapi fra Sundhedsstyrelsen her

 

Sådan påvirker stress kroppen fysisk

Stress påvirker den del af nervesystemet, der hedder det autonome nervesystem. Det er igen delt op i to – det sympatiske – og det parasympatiske nervesystem. Opgaverne for det sympatiske nervesystem er bl.a. at sætte fart på systemet, så vi er klar til kamp og/eller flugt.  Det betyder, at vi får hurtigere hjerterytme, vores blodtryk stiger og vi trækker vejret hurtigere. Typisk sveder man meget og kan have en indre uro. Det er fint i en kortere periode, fordi det gør os klar til at kæmpe eller flygte. Hormonerne adrenalin og noradrenalin frigives, hvilket gør at blodgennemstrømningen i kroppen øges, hjertet banker hurtigere og der kommer mere blod til de store muskelgrupper. Dine sanser og koncentration skærpes, så du er klar til at kæmpe eller flygte.

Stofskifte- og stresshormonet kortisol aktiverer ligeledes kroppens beredskab, så vi umiddelbart får mere energi til muskler og hjerne. Når faren er ovre, falder påvirkningen af det sympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem hjælper til at krop og sind igen kommer ned i et stille og roligt normalt niveau.

 

Fysiske konsekvenser ved stress

Ved den negative stress falder påvirkningen af det sympatiske nervesystem ikke, men fortsætter i stedet. Det er meget uhensigtsmæssigt, idet man bliver træt og tappet for energi. Adrenalinniveauet er fortsat højt og vores immunsystem påvirkes af de øget mængder kortisol, der hæmmer immunsystemet. Man kan lettere få f.eks. forhøjet blodtryk, øget hjertebanke, øget blodsukker og infektioner.

 

Psykiske og adfærdsmæssige påvirkninger ved stress

Ved langvarig påvirkning af kortisol husker man dårligere og har sværere ved at koncentrere sig. Man kan opleve at have hovedpine, kvalme, svedeture, blive rastløs, irritabel, ubeslutsomhed, opleve ulyst og hjælpeløshed. Man bliver også mere følsom og kan reagere ved f.eks. at trække sig fra begivenheder eller ved at blive vred og aggressiv. Man kan opleve nedsat sexlyst og nedsat humoristisk sans. Når man er ramt af stress kan selv små begivenheder som børnenes larm eller en ekstra opgave fra chefen få bægeret til at flyde over. Nogle oplever også en håbløshed.

Adfærdsmæssige symptomer ved stress ses bl.a. som søvnløshed, manglende engagement og øget brug af stimulanser som f.eks. cigaretter, slik, kaffe, cola og alkohol. Ofte øges sygefraværet og man distancerer sig fra andre.

Angst og depression kan let opstå i kølvandet på stress.

 

Sådan arbejder vi med stress i terapien.

I terapien arbejder vi med at reducere eller fjerne din aktuelle stress. Du lærer dine stresssymptomer at kende så du kan forebygge fremtidig stress.

Fokus i terapien er dig og din overbevisning om det du oplever, der er med til at give dig stress. Det er det vi arbejder med. Men der ud over kan der også være mange andre faktorer der spiller ind på din stresstilstand, som vi i terapien ikke kan ændre på. Det kan f.eks. være strukturen på arbejdspladsen eller studiet, kravene fra omverdenen og lignende. Men i terapien kan du lære dine grænser at kende og sige fra.

Du bliver i terapien introduceret til den kognitive metode. Du lærer at identificere kritiske situationer og de negative automatiske tanker der opstår, samt de følelser du mærker og hvordan din krop reagerer og hvilken adfærd du så har. Sammen udforsker vi de negative automatiske tanker og nuancerer dem.  På den måde reduceres ubehagelige følelser og du mindsker dine uhensigtsmæssige kropslige reaktioner.

Vi ser også på hvilke generelle regler du bevidst eller ubevidst har for dig selv og hvordan du inderst inde betragter dig selv. Er reglerne og betragtningerne uhensigtsmæssige, arbejder vi på at ændre dem til nogle regler og betragtninger der styrker dig.

Mindfulness og compassion anvendes i terapien om supplement til den kognitive adfærdsterapi. Du har nemlig også brug for hjernepauser og at få kroppen ned i gear, samt at være omsorgsfuld over for dig selv. Du kan læse mere om mindfulness her og om compassion her.