Mindfulness

Mindfulness betyder bevidst tilstedeværelse. Mindfulness er opmærksomhedstræning. Det handler om at være tilstede her og nu – i dette øjeblik og accepterer det, som det er.

Mindfulness

Mindfulness er en måde at være tilstede på, hvor man kan møde de udfordringer og problemer der er på en sådan måde, at man ser dem og forholder sig til dem på en konstruktiv måde. Dermed lærer man at nedbringe lidelse og opbygge et sundt mentalt helbred.

I terapien bruges mindfulness som et supplement til kognitiv terapi. Der kan f.eks. gøres brug af afspændingsøvelser, der sænker åndedrætsfrekvensen og hjælper dig til at trække vejret ordentligt igennem. Derved frembringe en afslapningsrespons, der påvirke det autonome nervesystem positivt.

Der kan også gøre brug af forskellige meditationer, fra de helt korte som pusterum til opmærksomhedsøvelser til kropsscanninger eller nogle af de mange andre mindfulnessøvelser eller meditationer.

Hvad vi bruger i terapien afhænger af din problemstilling og dit behov samt ikke mindst hvad du har lyst til at lære.

Balance med mindfulness | Vejrtrækningsøvelser | ro

Øvelserne

Øvelserne anvendes for at skærpe opmærksomheden på de mentale processer, der er med til at øge sårbarheden over for stress og andre emotionelle sårbarheder. De hjælper dig med at at være tilstede i nuet og være opmærksom og bevidst. På den måde kan du reducere eller undgå uhensigtsmæssigt adfærd ud fra nogle firkantet handlemønstre og ureflekteret tænkning.

Øvelserne er meditationsøvelser, hvor opmærksomheden er rettet mod forskellige indre og ydre stimuli og fænomener. Øvelserne laves altid med nysgerrighed, åbenhed og tålmodighed samt neutralt og uden at være dømmende.

Åndedrættet

Åndedrættet er påvirket af og forandrer sig med vores tanker, følelser og kropslige bevægelser. Ofte er det bare noget der sker automatisk uden vi tænker nærmere over det.
Formålet med åndedrætsøvelserne er blot at observere, registrere og mærke åndedrættet uden at der er noget der er rigtigt eller forkert.

I terapien kan vi f.eks. lave mindfulnessøvelser på åndedrættet, på de kropslige fornemmelser, på lyde og på tanker og følelser for at understøtte overgangen fra ”doing mode” til ” being mode”. Altså fra at gøre og handle til at være tilstede i nuet.